Tú alfagra land mítt (azərb. Sən mənim gözəl torpağımsan) — Farer adalarının dövlət himni. 1906-ci ildə sözləri və bəstəkar musiqisi əsasında hazırlanıb.
| Tú alfagra land mítt | |
|---|---|
| Sən mənim gözəl torpaqım | |
 Himnin orijinal yazısı (1906) | |
|
Farer adaları rəsmi himni |
|
| Bəstəkar | , 1906 |
| Sözlərin müəllifi | , 1906 |
| Təsdiqi | 1948 |
| Audio nümunəsi | |
|
|
|
Himnin sözləri
- Mítt alfagra land
- Tú alfagra land mítt, mín dýrasta ogn!
- á vetri so randhvítt, á sumri við logn,
- tú tekur meg at tær so tætt í tín favn.
- Tit oyggjar so mætar, Guð signi tað navn,
- sum menn tykkum góvu, tá teir tykkum sóu.
- Ja, Guð signi Føroyar, mítt land!
- Hin roðin, sum skínur á sumri í líð,
- hin ódnin, sum týnir mangt lív vetrartíð,
- og myrkrið, sum fjalir mær bjartasta mál,
- og ljósið, sum spælir mær sigur í sál:
- alt streingir, ið tóna, sum vága og vóna,
- at eg verji Føroyar, mítt land.
- Eg nígi tí niður í bøn til tín, Guð:
- Hin heilagi friður mær falli í lut!
- Lat sál mína tváa sær í tíni dýrd!
- So torir hon vága - av Gudi væl skírd -
- at bera tað merkið, sum eyðkennir verkið,
- ið varðveitir Føroyar, mítt land!
- Min Skønneste Land
- Min jord, åh mest skønne, besiddelse fleste kære,
- Du betaler mig til dig, som omfatter mig nær;
- Vindstille i sommer, i vinter dækket sne,
- storslåede øer, af Gud ved navn elskede.
- Det navn, som mænd gav dig, da de Dig opdagede,
- Åh, Gud velsigne dig, Færøerne min jord.
- Lyse glimt, som om sommeren gør bakke-toppe så retfærdigt;
- ru Kuling, som om vinteren drev mænd til fortvivlelse;
- oh liv indtagelse storm, åh erobring af sjæl,
- alle gør sød musik forener det hele.
- Hver håber og tillidsfuld, inspirerende os alle,
- Til at vogte dig, Færøerne O min jord.
- Og derfor, jeg knæler ned, til Dig Gud, i bøn,
- kan fredelige min partiet, og gør du mig ekstra,
- min sjæl renset, i Herlighed, og jeg beder Dig om at velsigne,
- når jeg rejser mit overskrift og risikovillig indskærpe.
- Tegn på min opgave, det være sig løftet på høj,
- Til at vogte dig, Færøerne O min jord.
- My Fairest Land
- My land, oh most beauteous, possession most dear,
- Thou drawest me to thee, embracing me near;
- becalmed in the summer, in winter snow covered,
- magnificent islands, by God named beloved.
- The name which men gave thee when they thee discovered,
- Oh, God bless thee, Faroes my land.
- Bright gleam, which in summer makes hill-tops so fair;
- rough gale, which in winter drives men to despair;
- oh life taking storm, oh conquest of soul,
- all making sweet music uniting the whole.
- Each hoping and trusting, inspiring us all,
- To guard thee, O Faroes my land.
- And therefore, I kneel down, to Thee God, in prayer,
- may peaceful my lot be, and do thou me spare,
- my soul cleansed; in glory; I ask Thee to bless,
- when I raise my banner and venture the stress.
- The sign of my task, be it lifted on high,
- To guard thee, O Faroes my land.